søndag den 3. maj 2009

Til Salg.



Bananmanifold TR7 8V, "homemade" men virker, har selv kørt mange år med den.
Pris: Kr. 500,-.

Bevis!

Hermed er så beviset på at min Sprint lever endnu. Den har skam været startet og kørt lidt frem og tilbage med sin nuværende motor, som er en tunet 1854 cc med fastroad knast, og TR7 indsugningsmanifold og 1,3/4" karburatorer.
Den 16 ventilet Sprint Don Moore motor måtte vige pladsen da den var lige lovlig vild til gaden, og så var den begyndt at spilde olie i lidt for store mængder.
Ellers er tiden på det sidste gået med at rydde op på matriklen, da vores datter skal konfirmeres her Store Bededag.
Men selv en oprydning til en konfirmation, betyder at der dukker en del stumper jeg helt havde glemt jeg havde.
Jeg vil fremover nok lige en gang i mellem smide et billede på bloggen af de dele jeg har i overskud, så kunne der måske være nogen der kan bruge dem.
Jeg nævner lige lidt: Webermanifolde, banan-udstødningsmanifolde, fjederben mm.
Det hele til Dolomite og TR7.
Glæd jer!

lørdag den 11. april 2009

Lige et godnat billede af en Dolly Sprint i front, selvfølgelig!!
Fundet på www.racefotos.nl
Take a look.

Update.

Ja så er det åbenbart rygtes, at jeg er begyndt at skrive en blog. De fleste ved at jeg til daglig har min gang (og arbejde) hos Nordisk Morris Minor Lager, hvor vi jo sælger reservedele til britiske klassikere.
Nogle har øffet over min start, hvor jeg nævnte at klassiske køretøjer hører til på vejen og racerbanerne. "Du har jo ikke engang en kørende bil selv". Nej det er rigtig, men jeg har dog stadig min Dolomite Sprint som venter på bedre tider, og lyst til at gøre den klar. Jeg må indrømme at de sidste 4-5 år, har jeg mistet lysten til at rode med gammel bil når jeg holder fri, jeg får rigeligt "gammelbilsnak" til daglig via mit job.
Meeen mon ikke jeg med tiden får lysten tilbage? Fritiden går med hus, have, campingvogn og en fisketur i ny og næ. Joe så er der jo også lige den garage der skal have nyt tag, osv.
En reperation af en motor, gearkasse, overdrive, et par karburatorer, og andre småting der kan være på arbejdsbordet, sniger sig også ind i mellem.
Ellers havde jeg jo en travl arbejdsweekend på Veteranbilmessen i Fredericia d. 4-5 April. Der var ikke noget der tydede på at der er krise i "gammelbilkredse", som pressen jo fortæller os der er over alt! Interessen var stor som den plejer, men det kan da godt være der ikke blev solgt så mange hele biler som der før er blevet solgt på messen.
De tre efterfølgende dage var telefonerne rødglødende på jobbet, så mange skulle sikkert skrue gammel bil her i påsken.
Angående min Dolomite Sprint, så skal jeg nok lige lægge et par billeder på bloggen, så I kan se at den findes endnu.
Happy Motoring til jer der kører.

tirsdag den 31. marts 2009


"Tosset", ja den har vi (altså os med gammel-bil interesse) sikkert hørt før! Og hvorfor er lige jeg blevet interesseret i biler, musik, og andre ting der er lige så gammel som en selv?

Nye biler hmmm, de siger altså ikke mig ret meget. Det vil sige er det en Aston Martin, en nyere Rover eller lignende, jo så er der da lidt interesse. Men de almindelige biler på gaden, nej. Og så er det sådan set lige meget om det er en bil til Kr. 99.999,-, eller 999.999,- eller mere.

Bekendte og familie kan jo finde på at spørge om jeg har set den nye XXX, XXX, og svaret er: Nej og det interesserer mig ikke!

Jeg har spurgt mig selv flere gange hvorfor det er sådan, og kommer nok frem til at min tidligere uddannelse som automekaniker, gør at jeg ser lidt anderledes på "nyere" biler.
Forstå mig ret, jeg har selvfølgelig en nyere "Japaner". Købt med det udgangspunkt at den skal starte og køre hver dag uden problemer, transportere familien, og slæbe campingvognen i ferierne, med mindst mulige udgifter.
Og så den kaglen om at gamle biler forurener!? De fleste kan sikkert godt regne ud hvad der forurener mest, at producere nye, eller holde de gamle kørende på en fornuftig måde?
Mit næste indlæg vil være en oversættelse af en artikkel fra Practical Classic, der netop omhandler overnævnte emne.


Og her kommer det så(det sure opstød): Jeg FATTER ikke at folk køber nye biler til en masse penge.(Det er selfølgelig godt nok når så vi andre skal købe en god brugt på et eller andet tidspunkt).
Lige godt om der bliver købt en billig eller en pokkers dyr bil, ja så ved købereren godt at den er presset i en firkant og sendt til genbrug efter 15-20 år! Se det er jo det der bliver kaldt milijø!
Tænk lige hvor meget og hvor mange fine klassiske køretøjer der kan købes for de beløb som der bliver købt nye biler for.
Det var så starten og første indlæg i min bolg. Måske har det vækket interesse hos nogle.